FORSIDESAMTALEFOREDRAGKONSULENTOPGAVERTEORETISK GRUNDLAGHVEM ER VI ?PRISERKONTAKT OS

  
Teoretisk og moralfilosofisk grundlag for dinsamtalepartner
 

Mission

-  Hjælp til at formulere egne betingelser for det gode liv

Vision

Menneskelig udvikling, opblomstring og vækst

 

Værdigrundlag

Diskretion, loyalitet og troværdighed

 

Mission, vision og værdigrundlag tager udgangspunkt i din samtalepartners forståelse af den tyske sociolog Axel Honnets anerkendelsesteori som teoretisk og moralfilosofisk grundlag for sit arbejde. (Axel Honnet er Habermas´ efterfølger ved Johann Goethe Universitetet i Frankfurt)

Honnets tese er: ”at menneskets evne til at fungere som socialt vellykket individ er afhængig af anerkendelse som bekræftelse af autonomi og individualitet. Der er tale om en opbygningsproces i det enkelte menneske, som angår kærlighed, ret og samfundsmoral og som formidles via moralsk motiverede konflikter og kampe” (Juul og Høilund 2005).
__________________________________________________________________________________

I det følgende henter vi inspiration fra socialretsfilosof Peter Høilund og sociolog Søren Juuls udlægning af Honnets teori om anerkendelse.

Honnet henviser i sin teori til Hegels (1770–1831) filosofi om anerkendelse som moralfilosofisk udgangspunkt for menneskelig frihed. Hegels tanker herom kan føres tilbage til hans værk, Phänomenologie des Geistes (Fænomenologiens ånd) fra 1807, hvor han beskriver, hvordan gensidig anerkendelse er den menneskelige friheds forudsætning. Frihed handler iflg. Hegel om at komme til sig selv i forhold til et andet menneske. (I dag ville vi nok tale om indrestyring versus ydrestyring.)

I anerkendelsesforholdet søger man at blive bekræftet som selvstændigt individ, hvilket kun er muligt gennem anerkendelse af den andens selvstændighed.   fortsættelse side 2
 

Copyright 2007
www.dinsamtalepartner.dk

Webdesign
© NevaDesign